Dataindsamling – er en vigtig disciplin i eDiscovery processen
Hvorfor kalder vi det for en vigtig disciplin at indsamle data, når vi arbejder med konkurser, restrukturering, IP-tyveri eller voldgiftssager, vil mange tænke – det er jo bare data og dokumenter.
I et land og i en region som EU, er alt hvad vi foretager os digitalt dokumenteret – Eksemplet fra Mckensey ( Unlocking full value from data from connected cars | McKinsey ) med når nyere biler vil generere 1-2TB rå data om dagen, for at producenterne kan differentiere sig på områder som produkt og service forbedringer, Bilens ”helbred” samt opdateringer fra remote (over The Air, OTA). Tænk på hvor meget data, dine håndholdte devices, og andre enheder producerer på samme tid. Hvis du er i befolkningstætte områder, er stigningen af dataproduktion eksponentiel med antal enheder der forsøger at komme i kontakt med dig – overvågningskamera, mobile enheder, og Wi-Fi netværk.
Dataindsamling er processen med at indsamle og måle information fra forskellige kilder. Det gør det muligt for os at finde svar på reelle spørgsmål og få ny indsigt, der ellers ikke ville være umiddelbart indlysende – for eksempel kan den nøjagtige vurdering af indsamlede data hjælpe med at analysere aktuelle tendenser og endda kunne forudsige hvor fremtidige udfordringer vil opstå.
Vi starter ved målstregen.
Når vi har forstået opgaven fra klienten og hvad advokaten efterspørger, så stiller vi os på målstregen og går baglæns, for at tilsikre vi har en grundig gennemgang af den data, vi skal benytte for at sagen kan løses. Denne metode medvirker til, at vi gennem hele processen har data tilgængelig, sådan at vi kan svare nøjagtigt, hurtigt, og præcist på hvad der har foregået, hvor, hvornår og hvordan. Ligeledes kan vi altid dokumentere vores påstand gennem data, der sikrer en grundig efterforskning/undersøgelse af klientens ønsker. Det sikrer ydermere, at vi aldrig overtræder GDPR lovgivningen, men vigtigere, at data ikke forsvinder eller ikke bliver belyst, fordi det er mørke data (Dark Data).
More data, less work
Vi er datadrevne i vores tilgang til efterforskning og undersøgelser, derfor kan vi arbejde med ekstrem store datamængder, ustruktureret, såvel som struktureret. Vi indsamler også mørke data (Dark Data), altså data på steder, hvor virksomheden ikke selv vidste, der var data. Selvom vi er data eksperter, med en dyb forståelse for en advokats arbejde, er vores proces simpel, for vi tager udgangspunkt i følgende 3 punkter:
- Altid forfølge den mindste detalje
- Indsats mod sandsynlighed
- Data identifikation – hvor som helst, enhver enhed, alle netværk og data datastruktur
Hvordan ser vi på data og hvad er fremgangsmåden.
Dataindsamlingsmetoderne falder stort set under to hovedkategorier: Primær dataindsamling og sekundær dataindsamling.
Primær dataindsamling (Rå data) handler om at sikre de data, der er lige til – så som mails, telefon data, adgangskort, lydfiler, dokumenter, CRM-data, økonomi data og billeder m.m. Vi ønsker den primære dataindsamling så hurtigt som muligt for at vi kan undersøge, hvad der har foregået i sagen og imellem de involverede parter.
Sekundær dataindsamling er en dybdegående metode, hvor vi begynder at indsamle data som ligger skjult, det er typisk på netværk, backups, forretnings-applikationer, server-logs, USB-nøgler, skjulte filer, private e-mails, og sociale medier (Facebook, LinkedIn, mm). I denne proces benytter vi overvejende matematiske modeller til at beregne, hvor vi kan finde det data, som ingen ved er i virksomheden, og som ikke kan ses med traditionelle værktøjer. I processen vurderer vi ligeledes, om der skal indscannes dokumenter, om vi kan få lov til at gå længere ud i de involverede netværk for at skaffe flere beviser.
Et klassisk eksempel på hvor traditionel dataindsamling ikke er godt nok
Den traditionelle tilgang til et eksempel hvor en medarbejder påstår, at vedkommende ikke har været på arbejde eller var med i møde via Teams, Zoom eller andre virtuelle møde platforme. Her vil den typiske dataindsamling gå på, at man læser adgangskort systemlog, eller indkaldelsen på det pågældende møde og ikke computeren. Men der ligger meget data skjult i eksempelvis det trådløse netværk, på pc’en ved tastatur og tidspunkter og onlineportaler, ja listen er lang for mængderne af dataproduktion per sekund er jo enorm. Men med store datamængder og en datadrevet tilgang, så kan man aldrig indsamle nok data.
Et andet aspekt ved at benytte os til dataindsamling er hastigheden for, hvornår fx advokater, ledelsen, bestyrelsen og andre har et overblik. Det sker i et meget brugervenligt system, hvor de kan arbejde med at få vores matematiske modeller til at forudsige, hvad der vil forekomme. Når vi har den primære data, taler vi om timer før materialet er klar, og vi sammen kan gennemgå det. Mens det pågår, fortsætter vi indsamling af de sekundære data.
Data Discovery Lab er datadrevet. Vi arbejder i små teams og bistår med at styrke eksperternes grundlag for beslutningstagen ved at belyse det mørke data, der er gemt og aldrig skulle belyses, Vi er eksperter i data og matematiske modeller – ikke i lovgivning og tolkning heraf, det lader vi jer om.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os på info@datadiscoverylab.com eller +45 70 267 800